En gentænkning af Rungstedgaard


Skitseoplæg for Rungstedgaard har i sigte, gennem en række nedslag, at skabe bedre flowmæssige sammenhænge mellem de gæsterelaterede programmer samt opdatere og ensrette udtryk og designløsninger. Alt sammen fokuseret omkring hovedbygninger og restauration i den tilstødende fløj.

Nye sammenhænge


For at opnå en mere direkte sammenbinding foreslås en række tiltag som markører i projektet. 

En af de mere markante markører er en overdækning af gårdhaven med transparent glastag. Herved skabes en større central rumlighed samt mulighed for direkte bevægelse fra foyer til barområdet. 

En anden markør er at skabe en mere markant passage gennem den nuværende à la carte-restaurant, som omdannes til et nyt barområde, og videre ind til det øvrige restaurantområde. Den nye à la carte-restaurant placeres i vinduesområdet af den eksisterende restaurant, hvor en eventuel opdeling kan skabes med gardiner og strategisk placeret beplantning. Desuden foreslås det at udvide den fremtidige a la carte restaurant.

Relaterede projekter